FORESTILLINGER
Teater i en corona-tid på Aarhus Teater
1.29 views
Aarhus Teater følger alle sundhedsmæssige retningslinjer i forbindelse med COVID-19 i forhold til afstandskrav og placering af publikum i teatersalen og i de omliggende publikumsområder.
Derfor skal du være forberedt på, at dit besøg på teatret vil ske på en lidt anden måde, end du evt. er vant til.
Vi vil gøre alt for at give dig en god og tryg oplevelse. Udover ekstra rengøring, desinficering før hver forestilling og håndsprit, er alle forestillinger i 2020 sat i salg med et reduceret antal pladser i salene. De blokerede pladser, som ikke er i salg, vil i salsoversigten fremstå som solgte.
Vi forbeholder os ret til at placere publikum så hensigtsmæssigt som muligt indenfor købt prisgruppe, så vi kan overholde de gældende afstandskrav.
Præcise retningslinjer for dit besøg i forbindelse med selve forestillingen oplyses i servicemails 3 dage før dit besøg og på hjemmesiden umiddelbart op til premieren.
Skulle det i løbet af sæsonen blive nødvendigt at aflyse forestillinger på grund af COVID-19, vil de berørte gæster naturligvis få mulighed for at få refunderet deres billetter (minus gebyr). Omvendt så vil vi også tilbyde at refundere din billet indtil 24 timer før en forestilling, hvis du er syg og er bange for at smitte andre og derfor må melde afbud.