FORESTILLINGER
Skuespillerne på 'Hospitalet' undervises i basal kirurgi
1.415 views
Pressede situationer får hospitalspersonalet til at opføre sig absurd: Læger serverer dødsbeskeder, som talte de om aftensmaden, sygeplejersker giver patienterne Stesolid for at kunne nå deres arbejde. Og nu annonceres der fra ledelsens side et nyt tiltag omkring chipinstallering i sygeplejeuniformen, ligesom til maratonløb. Altså en optimering af tiden til alles bedste, ikke?
Midt i det hele står Una – en sygeplejerske, der er splittet mellem sit eget sygeplejeløfte og hospitalets effektiviseringsplaner. Mellem oprøret og de patienter, hun ikke kan svigte. Men hun ved, at det vil ske en dag. For grænsen er for længst nået. Spørgsmålet er, om hvor drastiske midler, der skal tages i brug for at blive hørt. Er strejke svaret? Selvtægt? Revolution?
Hospitalet spiller på Aarhus Teaters Scala scene i perioden 02.02 – 10.03.
Forestillingen præsenteres i samarbejde med Sort/Hvid, hvor den spiller 16. marts - 14. April
Af Christian Lollike
Medforfatter Sigrid Johannesen
Iscenesættelse Runar Hodne
Tekst- og forestillingsdramaturg Hanne Lund Joensen
Scenografi og kostumedesign Franciska Zahle
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende: Mette Døssing, Inge Sofie Skovbo, Nanna Bøttcher, Kristian Holm Joensen, Thomas Mørk, Kjartan Hansen, Patricia Schumann, Mette Klakstein Wiberg*
*Studerende Ved Den Danske Scenekunstskole, Skuespil, Kbh