FORESTILLINGER

Sæson 25/26 - skabt med kærlighed

284 views
22. april 2025 sæson 25-26

Teaterdirektør Trine Holm Thomsen byder velkommen til en helt særlig sæson på Aarhus Teater. Sæson 25/26 er nemlig også jubilæumsår for byens teater, som 15. september 2025 fylder 125 år. 

"I år er det 125 år siden, byens borgere grundlagde Aarhus Teater. Derfor vil vi, på trods af, at vi befinder os i en tid, hvor verden rystes, og vi bombarderes af voldsomme nyhedsstrømme, fejre kunsten og de muligheder, den tilbyder os. Kunsten kan skærpe vores sanser, give håb, tage imod os og skabe mening. Den kan vække vores kritiske sans, lære os at se fra forskellige perspektiver og minde os om fællesskab og kærlighed. Derfor insisterer vi på at mødes med jer i kunstens rum, og vi har sat alle sejl til for at fejre vores jubilæum."