Fra Youtube
På Den Anden Side - Kjeld Holm
3 views
Niels Ellegaard er vært og sammen med en aktuel gæst tager han forskellige kulturelle emner under kærlig behandling. Niels vil agere ‘djævelens advokat’ og stille de svære, de gode og sommetider de sjove spørgsmål, men ét gennemsyrer alle debatterne: Har vi overhovedet brug for Kunsten (med stort K) i Danmark anno 2014? Tja … på den ene side … og på den anden side …!
DU kan som publikum være med til at præge debatten ved at sms’e dit spørgsmål til Niels og ugens gæst på scenen. Normalt siger vi på teatrene, at du skal slukke din mobil – men med “På den anden side” opfordrer vi dig faktisk til det modsatte: Tænd din mobil og gi’ din mening til kende!
“På den anden side” er et nyt koncept på Aarhus Teater. Og vi aner ikke, hvor vi ender, men det bliver helt sikkert interessant! Vil du være med til at præge kulturdebatten, peppe den op, støve den af …? Så kom og vær nysgerrig sammen med os.
I denne video vises uddrag af kultursamtalen med biskop Kjeld Holm.