Fra Youtube
Lukketid - Et samarbejde mellem Aarhus Teater og ARoS
15 views
Du træder ind i den dæmpet oplyste foyer. Rummets overvældende stilhed runger igennem de tomme sale. Lyden af skridt. Så pludselig en stemme. Du hører vagten sætte ord på de tanker han gør sig, når han går sin runde og gør udstillingerne klar til dagens besøgende. Langsomt omgives du af flere lyde. Du går op ad trappen, på opdagelse i museet og pludselig fyldes rummet med sang, der sætter musik til de ansattes fortællinger.
Lukketid er et performativt korværk; en lydkomposition, du som publikum bevæger dig igennem, fra stilhed til sfærisk musik. Her i spændingsfeltet imellem personalets dagligdags tanker, og Kunstens højstemte aura, føres man på en kontemplativ rejse ind i museets skjulte mellemrum.
Samarbejde med ARoS
Lukketid er et tværæstetisk samarbejde imellem ARoS og Aarhus Teater og er den anden forestilling under teatrets nye satsning UDFLUGTEN. Lydforestillingen er en audiowalk, en koncert, en performance - med dig som deltager. Kort sagt: Lukketid er i en kategori for sig selv.
UDFLUGTEN
UDFLUGTEN ved Aarhus Teater er et tværæstetisk projekt udviklet af instruktør Anne Zacho Søgaard og dramaturg Tine Byrdal Jørgensen, som også er kuratorer på projektet. Projektet strækker sig fra august 2015 frem til 2017 og byder indtil videre på syv projekter.
Lukketid spiller i alt seks gange den 26. og 27. oktober. Køb billetter her:
http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/ekstra-events/lukketid-udflugten/