Fra Youtube

La Cage Aux Folles på Aarhus Teater

67 views
24. april 2013
GLÆD JER TIL ET STORSLÅET SCENESHOW, NÅR VI HYLDER MANGFOLDIGHEDEN OG INVITERER TIL ET OVERDÅDIGT MUSICALHIT PÅ STORE SCENE. Forestillingen spiller til 25. maj 2013. Se mere her: http://aarhusteater.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/35111

Showet alle andre shows misunder! Oplev Niels Ellegaard og Anders Baggesen, et stort danseensemble og live orkester i en varm og gribende kærlighedshistorie, hvor der ikke er sparet på hverken humor eller palietter.

Musicalen La Cage aux Folles blev øjeblikkeligt et kæmpe hit efter Broadwaypremieren i 1983 og vandt hele seks Tony Awards. Siden har den gået sin sejrsgang over hele verden. La Cage aux Folles fik danmarkspremiere på Aarhus Teater i 1987 og vender nu tilbage med Niels Ellegaard og Anders Baggesen i hovedrollerne som George og Albin.

Skuespilleren Robin Williams fik sit internationale gennembrud i 1996 som George i succesfilmen The Birdcage, der er baseret på det franske teaterstykke La Cage aux Folles. Storhittet I Am What I Am stammer fra musicalversionen af La Cage aux Folles.

OPLEV
ANDERS BAGGESEN · NIELS ELLEGAARD · FREDERIK ØMANN · JENS ZACHO BÖYE · KIRSTEN NORHOLT · DORTHE HANSEN CARLSEN · KIM VEISGAARD · BUE WANDAHL · JESPER DUPONT · BRITA ANN LARSEN · VIKTOR JOHNSSON · STEFFEN HULEHØJ FREDERIKSEN · FERNANDO MOLIN · MILES HOARE · RICHARD LESSEY · JACOB ANDERSEN · MATHIAS JONSSON · ANITA HOLM · LYKKE SAND

HOLDET BAG
Iscenesættelse MATT RYAN · Scenografi BOB BAILEY · Koreografi NICHOLA TREHERNE · Oversættelse JESPER KJÆR · Kapelmester DAVID WHITE · Lysdesign HOWARD HUDSON · Lyddesign CASPAR RAVN

HANDLINGEN - KORT FORTALT
George og Albin lever i et lykkeligt parforhold. George ejer den berømte drag-klub La Cage aux Folles i saint Tropez, hvor Albin er kabaretstjerne. George har en voksen søn, der nu skal giftes med datteren af en ærkekonservativ politiker. Da pigens far gerne vil møde sin nye svigerfamilie, overtaler sønnen sine 'forældre' til at optræde som en normal, pæn familie. Det kommer der en række forviklinger ud af, og den spinkle illusion om borgerlig idyl må vige pladsen for den farvestrålende tilværelse og det morsomme kaos i La Cage aux Folles.

Forestillingen spilles på dansk!
Forestillingssponsor VILHELM KIERS FOND