Fra Youtube

GLASBOBLER - Mød grundbitre Jacob og den fortabte unge pige Mille

2 views
16. april 2015
Hvad har en pensionist, en hjemmehjælper, en psykolog, en sosu-assistent og en teologistuderende til fælles? Alle fem er de på vej gennem livet med hver med deres overlevelsesstrategi og hver deres livsløgn. På Studio Scenen på Aarhus Teater flettes de fem skæbner sammen i forestillingen GLASBOBLER, der spiller fra den 16. april til den 16. maj.

Mød Thomas Bang og Sicilia Gadborg Høegh, der spiller med i forestillingen, og hør dem fortælle om deres karakter i GLASBOBLER.

GLASBOBLER er skrevet af Julie Petrine Glargaard husdramatiker ved Aarhus Teater. Hun er uddannet fra Dramatikeruddannelsen i 2013 og hendes stykke handler om, hvordan vi hver især bevæger os rundt i vores egen lille glasboble, opstiller værn og bygger mure omkring os. Men hvad skal der til, for at vi tør møde vores næste uden facade, uden forstillelse?