Fra Youtube

Frøken Julie - Intenst trekantsdrama på Aarhus Teater

64 views
3. september 2015
Det er midsommeraften. Grevedatteren Julie har bevæget sig ned i køkkenet til tjeneren Jean og kokkepigen Kristin. Det bliver startskuddet til en pirrende leg, hvor der diskuteres, flirtes og drikkes. Men som aftenen skrider frem, bliver legen til alvor, og bristede drømme og berusende ideologier fylder rummet med fatale konsekvenser til følge.

FRØKEN JULIE – August Strindbergs mest berømte stykke fra 1888 – kredser om magtforholdet mellem høj og lav og ikke mindst om kvindens ret til magt og indflydelse. Socialt og seksuelt. Spørgsmål, som stadig har aktualitet i dag.

I titelrollen ses skuespileleven Sara Hjort Ditlevsen, der i 2013 vandt en Bodil for Bedste Kvindelige Hovedrolle i filmen "Undskyld Jeg Forstyrrer" og som senest har medvirket i tv-serien "Rita". Hun har endvidere allerede spillet store roller på Teater Grob og Det Kongelige Teater og i FRØKEN JULIE står hun overfor teatrets egne ensemble skuespillere Jesper Dupont og Mette Døssing. Den moderne iscenesættelse er lagt i hænderne på det britiske stjerneskud Polly Findlay, der er aktuel på Royal Shakespeare Company og National Theatre i London.

DRAMATIKER: AUGUST STRINDBERG
INSTRUKTØR: POLLY FINDLAY
SCENOGRAFI: ALEX LOWDE
LYSDESIGN: BENJAMIN LA COUR
LYDDESIGN: KIM ENGELBREDT

MEDVIRKENDE: SARA HJORT DITLEVSEN, JESPER DUPONT OG METTE DØSSING