FORESTILLINGER

Friheden - 6 unikke historier i tivoli efter lukketid

100 views

Forestil dig, hvad der kan ske i Tivoli Friheden efter lukketid. Når dagens latter er døet hen, porten er låst, og aftenmørket samler sig. Hvis nu Dragen blev vækket, eller Pariserhjulet begyndte at dreje. Hvis Frihedskarusellen gav sig til at snurre, eller Bisværmen pludselig summede… Intet er til at forudse, men alt kan ske, når du som publikum træder ind i Tivoli Frihedens indhegnede verden.

I FRIHEDEN skaber seks nye dramatikertalenter hver en selvstændig brik i den samlede fortælling, centreret om hver sin tivoli-forlystelse. Vi har givet dem frie hænder til at fortolke friheden som begreb, og sammen med størsteparten af Aarhus Teaters egne skuespillere giver de nye talenter dig friske øjne på det, du troede, du kendte. Hør to af dramatikertalenterne fortælle om forestillingen.

FRIHEDEN er en del af Udflugten, hvor vi tager dig med ud af teatret og ind i byens ukendte rum. Forestillingen præsenteres i samarbejde med Tivoli Friheden, Den Danske Scenekunstskole og er støttet af Aarhus 2017.

Forestillingen spiller i Tivoli Friheden i perioden 23.08-22.09.2018

AF* ANNA SKOV JENSEN, NANNA PLECHINGER TYCHSEN, MARIE BJØRN, MATHIAS RAABY RAVN, RASMUS KRONE, SONJA FERDINAND 

IDÉ & KONCEPT SARGUN OSHANA 

ISCENESÆTTELSE LINE PAULSEN 

SCENOGRAFISK KONSULENT & KOSTUMEDESIGN DAVID GEHRT VEJLEDER VED DRAMATISK SKRIVEKUNST SARAH WOODS

MEDVIRKENDE NANNA BØTTCHER, METTE DØSSING, SOFIA NOLSØE, LUISE SKOV, HOLGER ØSTERGAARD, KIM VEISGAARD, CHRISTIAN HETLAND, ANDERS BAGGESEN, MORTEN KJÆR

*STUDERENDE VED DDSKS, AARHUS, DRAMATISK SKRIVEKUNST