BAG SCENEN

Djævlen flyver fra Aarhus Teater

93 views

Går du forbi Aarhus Teater og kaster et blik på facaden, vil du muligvis lægge mærke til, at noget mangler. Djævlen, der sidder på toppen af taget og våger over teatret har nemlig forladt sin faste plads for en stund. Se hvorfor og hør Aarhus Teaters arkivar Marianne Philipsen fortælle om den ikoniske udsmykning.

Hack Kampmann, der er arkitekten bag Aarhus Teater, havde oprindeligt tænkt, at der skulle være klassiske motiver på taget blandt andet var Apollo, de tre gratier og en lyre på tegnebrættet, men blev droppet. Hvorfor det endte med at være en djævel, ved man imidlertid ikke. En oplagt grund er, at det ”lå i tiden”, den lidt gotiske inspiration. Hansen-Reistrup anvendte også figuren i sin keramik. Derudover er der generelt en masse dobbelttydigheder og modsætninger at finde i Kampmanns og Hansen-Reistrups udsmykning af teatret (og andre bygninger). Et vedholdende rygte har været, at djævlen på taget skyldes Kampmanns modvilje mod Domkirken og gejstligheden. Det kan på dog ganske afvises, da Kampmann i en mangeårig periode havde ansvaret for arkitekturen i forbindelse med renoveringer og restaureringer i Domkirkebygningen. Og det var desuden ham, der designede kirkeuret på tårnet.