Fra Youtube
Christian Lollike for fuld udblæsning på Aarhus Teaters Store Scene
9 views
Deltag i en familiesammenkomst, du sjældent vil glemme, når Christian Lollike inviterer dig til bords med FAMILIEN DER KUNNE TALE OM ALT. Alt fra krigssoldatens traumatiske oplevelser, CO2–kvoter og seksuelle fantasier til sprøde svær på flæskestegen, tro og arbejdslivets glæder og sorger. Intet er helligt. De taler om alt, mens de begærligt indtager både standpunkter og julemiddag.
Med FAMILIEN DER KUNNE TALE OM ALT indtager Christian Lollike for første gang Store Scene. Den tidligere husdramatiker og tredobbelte Reumert-vinders stykker er førhen opført på Aarhus Teaters øvrige scener, senest anmelder- og publikumssuccesen All my dreams come true på Scala i 2013.
Familiesammenkomsten har både magiske øjeblikke og tåkrummende hemmeligheder. Stykket er et grotesk tidsbillede af en tid, hvor vi har lov til at tale højt i alles påhør. Vi er inviteret med, når flodbølger af holdninger buldrer lige igennem det offentlige rum og ned i privatsfæren.