FORESTILLINGER

Anna: I'm not drunk - My Heartache Brings all the Boys to the Yard

22 views

Ny dansk dramatik af Nanna Cecilie Bang, som med spidende(selv)ironi går i kødet på millenniumgenerationen. En generation, der har hobetal af kontakter på sociale medier, men føler sig ensom bag skærmene og cigaretterne, som de stadig øver sig i at ryge på den smarte måde. En generation, der for alt i verden ikke vil være middelmådig, og alligevel i sidste ende ikke kan holde det filter ud, som de selv og andre spejler sig igennem.

Med ‘My Heartache Brings all the Boys to the Yard’ fortsætter vi Aarhus Teaters eksperimenterende Studiokoncept. Her får publikum en anderledes, dynamisk teateroplevelse, hvor forestillingen udfordrer grænsen mellem fiktion og fakta. 

Nanna Cecilie Bang er uddannet ved Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2014 og modtog i 2015 som skuespiller Reumerts Talentpris. Sideløbende er hun også dramatiker og havde i starten af 2017 premiere på stykket ”True. Story” på Sort/Hvid i København. ”My Heartache brings all the Boys to the Yard” er hendes første stykke til Aarhus Teater.

MY HEARTACHE BRINGS ALL THE BOYS TO THE YARD spiller på Aarhus Teaters Studioscene i perioden 16.02. – 17.03.

Af Nanna Cecilie Bang 

Iscenesættelse Morten Lundgaard

Scenografi David Gehrt

Medvirkende: Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup , Asta Kamma August