FORESTILLINGER

Aarhus Teater opfordrer: Sæt strøm til din musikalske arv

44 views

I samarbejde med Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlund sætter Aarhus Teater lyd til den danske sangskat og inviterer det elektroniske musikmiljø til at lege med. Opgaven lyder: Gentænk "Dejlig er jorden" anno 2017. For at tilføje følelsen af teater vil kunstnerne på SoundCloud kunne finde lydsamples optaget på Aarhus Teaters Store Scene til fri afbenyttelse i forbindelse med opgaven med at gentænke salmen.

”Dejlig er jorden” er blot en af de sange og salmer, som vil indgå i forestillingen 'Lyden Af De Skuldre Vi Står På'. Sangen er udvalgt af kunstnerne Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlund, der står for at kåre de tre finalister i konkurrencen, hvor den endelige vinder findes til en koncert på Cafe Hack d. 8. august. Vinderen får æren af at spille som optakt til forestillingens premiere på Aarhus Teater torsdag d. 24. august samt en times kreativ sparring med Marie Koldkjær Højlund. 

Kom med rundt på Store Scene, da to lydteknikere var på besøg for at indfange lyden af Aarhus Teater.